|

"Det var i toogtyve, det var engang i maj," starter den evigt sungne BM-sang. Siden har Boldklubben Marienlyst ligget stabilt i midten af dansk fodbold. Klubben er kendt som den evige Fynsserieklub. Nu starter et nyt kapitel med Marienlyst som Danmarksseriehold i sæsonen 2009-2010. Men ambitionerne rækker videre end det.
Klubben har igennem årene endvidere fået en god bred fodboldafdeling, hvor der er plads til såvel unge som gamle. Alle disse hold har bestemt også ambitioner om oprykning. Det er ligeledes klubbens mål, at det næstbedste hold kommer op fra Serie 2, og at de øvrige hold følger op på deres målsætninger.
Rødderne i Marienlyst er stadig fodbold, men de senere år har også volleyball fået en stor plads i klubben. Og med status af firedobbelte danske mestre (2005, 2006, 2008, 2009) samt nordisk mester 2009 er især vore herrer med fremme på absolut topniveau.
En vigtig ting i Marienlyst er, foruden at vi har mål og ambitioner for klubbens hold, det sociale aspekt. Dvs., at folk har det godt i klubben og at folk føler det er "deres" klub. "Sejre kommer og går - men BM-ånden består" er klubbens slogan, og det lægger vi stor vægt på.
Boldklubben Marienlyst
Windelsvej 138, 5000 Odense C.
Tlf. 6590 4000 - Fax 6590 5064
|